Herrelandshold udtaget

Det grønlandske herrelandshold i håndbold til De Pan Amerikanske Mesterskaber er blevet udtaget.
Skrevet af Rune Langhoff
18. maj 2010 05:27

Landstræner Jacob Andreasen har fundet plads til 16 spillere, og der er også blevet plads til en enkelt debutant, nemlig Inuk Højgaard fra GSS.

GSS er samtidig den grønlandske klub, der er bedst repræsenteret og stiller således med fire spillere.

Derudover er der udtaget tre reserver, der kan træde til, hvis der opstår skader.

De Pan Amerikanske Mesterskaber finder steder i Chiles hovedstad Santiago de Chile fra den 22. juni til den 26. juni.

Forinden skal spillerne i træningslejr. Den foregår i franske Nice, hvor holdet fra den 8. juni til den 14. juni skal spille tre træningskampe mod franske hold.

Derudover skal der spilles en enkelt træningskamp i Fakse på Sjælland den 16. juni.