Her er de nominerede til Koda pris

Kodapriserne bliver uddelt under Akisuanerit festivalen i Nuuk, der starter den 30. september.
Skrevet af Noah Mølgaard
23. september 2011 07:12

Kodaprisuddelingen som i de forgående år har været afholdt i Sisimiut og Aasiaat bliver i år afholdt i Grønlands kulturhus Katuaq. Prisuddelingen bliver en forlængelse af Akisuanerit festivalen, der bliver afholdt fredag den 30. september og lørdag den 1. oktober. Prisuddelingen sker søndag den 2. oktober.

Der skal uddeles tre forskellige priser. Det er Årets pris, der gives til sangskrivere, der har udmærket sig i 2010.

Kodapriskomiteen har nomineret følgende til Årets pris:
Rene Mølgaard Fleischer fra Disco Bay Blues
Jenseeraq Olsen og Angutimmarik Petersen fra rockgruppen Uummat
John Geisler Sandgreen fra gruppen Sussat

Talentprisen gives til et band eller sangskriver. Følgende er nomeret:
Juno Berthelsen
Gruppen Qanoor
Jenseeraq Olsen og Angutimmarik Petersen fra gruppen Uummat.

Den tredje pris er Æresprisen, der sidste år blev givet til Per Berthelsen og Malik Høegh fra Sume. Æresprisen bliver givet til personer der har været inspirerende, nyskabende inden for grønlandsk musik gennem mange år. Følgende er nomeret:
Peter Olsen, der er far til Olsen Kids og en af drivkrafterne bag Nipiaa Rock Festival
Titken Jakobsen, der er multimusiker. Han er rockmusiker og samtidig dirigent for mandskoret Qissiat
Karsten Sommer, der siden Sume har været producer og senere leder af pladeselskabet Ulo.

Hver prismodtager får en check på 25.00o kroner og prismodtagerne bliver først afsløret under prisuddelingen.

Kodapriskomiteen består af:
Juaaka Lyberth, formand (udpeget af Koda)
Bjarne Olsen, Nuuk FM (på vegne af lokalradioer i Grønland)
Leif Immanuelsen EPI (kulturens parably organisation)
Hanne Sandvig, INNK (Musikernes sammenslutning)
Kaalinnguaq Siegstad (børne- og ungdomsorganisationen Sorlak)
Dorthe Olsen, Sermitsiaq-AG (på vegne af aviserne)
Kenneth Rasmussen (KNR Radio og TV)