Henrik Estrup ny direktør for Mittarfeqarfiit
59-årige Henrik Estrup har mange års ledelsesmæssig erfaring, senest som direktør i Arssarnerit. Tidligere har Henrik Estrup været direktør i både Nuuk Imeq, Great Greenland A/S og Nukissiorfiit.
Den ny Mittarfeqarfiit-direktør ser frem til de nye udfordringer:
- Mittarfeqarfiit er en af Grønlands største virksomheder, som har stor indflydelse på hele trafik-infrastrukturen i Grønland. Jeg ser frem til at føre virksomheden gennem de kommende nødvendige forandringer, blandt andet som følge af anlæggelsen af de nye lufthavne i Grønland, udtaler Henrik Estrup.
Henrik Estrup afløser Marie Fleischer, der fratrådte direktørstillingen i det offentligt ejede lufthavnsselskab i marts.