Helmut Kohl æret

Kohl, som døde 16. juni, 87 år gammel, er den første person, der er blevet æret af EU ved en officiel mindehøjtidelighed.
Helmut Kohl
Foto © : Wikimedia Commons
Skrevet af Ritzau
01. juli 2017 18:25

Helmut Kohl var en tysk patriot, men også en europæisk patriot. Han efterstræbte et europæisk Tyskland - ikke et tysk Europa, sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Han var lørdag blandt talerne ved en mindehøjtidelighed for "genforeningskansleren", som han blev kaldt.

Kohl, som døde 16. juni, 87 år gammel, er den første person, der er blevet æret af EU ved en officiel mindehøjtidelighed.

Ceremonien i Europa-Parlamentet i den franske by Strasbourg, tæt ved den tyske grænse, var Kohls eget ønske.

Her blev han også hyldet i taler af forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

- Kohl ændrede millioner af menneskers liv i Europa - deriblandt mit, sagde Merkel.

    /ritzau/AFP