Havene bliver surere

En del af den CO2, der lukkes ud i atmosfæren, når vi bruger fossile brændstoffer, optages af havene. En kemisk reaktion omdanner det til syre, med det resultat, at havets pH-værdi falder.

Ved Arktisk Råds møde i Kiruna sidste uge fremlagde en af rådets arbejdsgrupper, Amap, en rapport om denne forsuring af havene i Arktis. Forsuring af havene er et nyt tema i Arktisk Råds regi. Omkring 60 videnskabsfolk har bidraget til rapporten, som har været 3 år undervejs.

Ifølge rapporten fra Amap er den gennemsnitlige forsuring af havoverfladen på globalt plan i dag den højeste i 55 millioner år. Tallet i dag er 30 procent højere end ved starten af den industrielle revolution. Det er især et problem i Arktis, hvor havene på grund af den lave temperatur er i stand til at optage ekstra meget CO2.

Forsuringen af havene er alvorligt af flere grunde. Forskerne regner med, at økosystemet i det Arktiske Ocean vil blive ændret i takt med at ph-værdien falder. Vingesnegle og søstjerner og søpindsvin er blandt nogle af de dyr i fødekæden, som højst sandsynligt er følsomme over for forsuringen. I sidste ende kan det få konsekvenser for fiskeriet i Arktis, vurderer Amap.

Forsuringen af havene er utrolig lang tid om at forsvinde. Selv hvis mennesket stoppede alt CO2 udledning i dag, så vurderer forskerne, at det vil tage titusinder af år, før den nuværende forsuring forsvinder.

Men der vides meget lidt om forsuring, især i Arktis, og derfor skal der meget mere forskning til, anbefaler arbejdsgruppen.