Et lignende forslag var også en del af et forslag til en hastelov i Danmark, men det blev fjernet, fordi flere partier mener, at det er at gå for vidt.Foto: KNR

Hastelov vil give politiet lov til at gå ind i dit hjem uden kendelse

Naalakkersuisut forsøger at få stemt en hastelov igennem 1. april, som blandt andet giver politiet ret til at gå ind i private hjem.

Boligen er ukrænkelig, står der i grundloven.

Det betyder, at hverken politiet eller andre myndigheder har ret til at gå ind i private hjem uden en dommerkendelse. Altså at en dommer har godkendt, at det ikke er i strid med loven.

Men onsdag vil Naalakkersuisut forsøge at få opbakning til en hastelov, som blandt andet vil give politiet ret til at gå ind i private hjem uden en dommerkendelse, hvis der er mistanke om smitte med en alvorlig sygdom.

Stramninger er en balancegang

Ifølge naalakkersuisoq for Justitsområdet Martha Abelsen skal lovforslaget give politiet og myndighederne bedre mulighed for at sikre, at coronavirus ikke spreder sig.

- Hvis COVID-19 ikke skal spredes yderligere, har vi besluttet, at netop denne lovændring kan bruges som en sikkerhedsnet for myndighederne, siger Martha Abelsen.

LÆS OGSÅ Tvangsbehandling og forbud: Det skal Inatsisartut stemme om

Hos Grønlands Råd for Menneskerettigheder har man fuld forståelse for, at der er brug for at indføre stramninger, og at det er en svær balancegang mellem flere menneskerettigheder.

Nemlig balancen mellem retten til sundhed og retten til frihed.

- Så det er et stort og forståeligt dilemma, som politikerne sidder med lige nu. I forhold til, at politiet vil kunne trænge ind i private boliger uden en retskendelse, vil vi opfordre politikerne til at være meget bevidste om, at det er en grundlovssikret ret, som man ændrer på, siger Sara Olsvig, forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Tiltaget er gemt i forslaget

I forbindelse med lovforslaget har Naalakkersuisut lavet en liste over de vigtigste dele af hasteloven, men her nævnes tiltaget ikke med et eneste ord, og faktisk var Grønlands Råd for Menneskerettigheder ikke opmærksom på forslaget, før KNR kontaktede Rådet.

- Lige præcis det punkt er jo den mest omfattende bestemmelse, og derfor kan det godt undre os lidt, at den ikke står på listen over hovedpunkter, siger Sara Olsvig fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Et lignende forslag var også en del af et forslag til en hastelov i Danmark, men det blev fjernet, fordi flere partier mener, at det er at gå for vidt.

- Vi har jo bemærket, at man i Danmark ikke fik flertal for netop den bestemmelse om at kunne trænge ind i private hjem, og derfor mener vi også, at det er et punkt, som de grønlandske politikere bør være ekstra opmærksomme på, siger Sara Olsvig.

Som lovforslaget er nu, vil den gælde helt frem til 31. december 2021. Hasteloven skal som nævnt behandles onsdag 1. april i Inatsisartut.

Kommentarer