Hashmisbrugere understimulerer deres babyer
I gårsdagens aftenradioavis fortalte vi at 15 procent af de børn, der de seneste to måneder er født på Dronning Ingrids Hospital, har en mor med et hash-misbrug.
Jâraq Olsen er en af de sundhedsplejersker, der via projektet "Tidlig indsats overfor gravide familier", tager på hjemmebesøg hos nogle af mødrene, efter de er udskrevet. I Nuuk er der cirka 50 familier tilknyttet Paarisa-projektet. En væsentlig del af dem er hash-misbrugere. Og efter Jâraq Olsens opfattelse er tendensen for opadgående:
- Det er rigtigt. Det er som om, at den er stigende, siger Jâraq Olsen.
Hun pointerer dog, at det sandsynligvis gør en forskel, at man er blevet bedre til at identificere problemet i forhold til tidligere.
Jâraq Olsen ser dagligt konsekvenserne af misbruget, når hun tilser børnene:
- Kontakten til barnet bliver forringet. Barnet er understimuleret, fordi forældrene er sløve eller ikke har overskud til at stimulere det. Og barnet kan på den måde reagere ved ikke at have øjenkontakt eller ved at blive mere apatisk.
Det er ifølge Jâraq Olsen de typiske symptomer hos de små børn.
Hendes opgave på hjemmebesøgene er at observere og vejlede familien. Men ofte er forældrene ikke særligt lydhøre:
- Jeg prøver at få forældrene til at se det behov, barnet har. Men det er svært for den forældregruppe at tage imod informationer. En forælder med et hashmisbrug tænker måske mere på sine egne behov end på barnets behov, er Jâraq Olsens erfaring.
Og så er det et følelsesmæssigt hårdt job at have:
- Nogle gange er det svært, hvor man går derfra og gerne vil have barnet med. Det er svært følelsesmæssigt. Man vil så gerne hjælpe dem, men nogle gange er man magtesløs, lyder det fra sundhedsplejerske Jâraq Olsen.
Der er i alt cirka 300 familier visiteret til det landsdækkende projekt ’Tidlig Indsats overfor gravide familier’, som er en del af Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta.
