Hash-smugler taget

Mand anholdt for hash-smugling i Maniitsoq.
Skrevet af Oline I. Olsen
06. november 2009 13:57

En 32-årig mand er i Maniitsoq lufthavn blevet taget med 470 gram hash på sig. Hashklumperne var skjult i hans tøj, bagage, mavesæk og i hans endetarm.

Politiet anholdt manden under et rutinetjek i lufthavnen. På sygehuset blev han røntgenfotograferet, og billederne viste, at hans mavesæk indeholdt hash-klumper, som var pakket ind i vita vrap. I endetarmen var den største klump, som var pakket ind i et kondom. Sammenlagt havde manden skjult 80 klumper hash, hvoraf han havde slugt cirka halvdelen.

Han er tidligere blevet taget i Kangerlussuaq for samme forbrydelse. Det fortæller stationsleder Eigil Lyberth.