Enoksen: Har koalitionen et politisk grundlag eller ej?

De offentlige magtkampe i Siumut skader hele koalitionen, mener Hans Enoksen fra Partii Naleraq.
Foto © : KNR
20. marts 2017 11:53

Formanden for Inatsisartut, Lars-Emil Johansens og formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsens åbne skænderi skaber utryghed hos de to andre partier i koalitionen.

Det mener formanden for Partii Naleraq, Hans Enoksen.

- Det er ufatteligt, at formanden for Inatsisartut stiller spørgsmålstegn ved koalitionens arbejde, siger Hans Enoksen til KNR.

LÆS OGSÅ Kielsen og Lars-Emil i åbent slagsmål

LÆS OGSÅ Hvad skal man med fjender, når man har Lars-Emil?

De interne kampe i Siumut skaber usikkerhed omkring hele koalitionens eksistens, fortsætter naalakkersuisoq for fiskeri, Hans Enoksen:

- Det er ikke betryggende i det politiske arbejde, når man ikke ved om man har et politisk grundlag eller ej, siger han.

Sara Olsvig, formand for IA, klapper heller ikke i hænderne over den offentlige strid i Siumut. Læs mere om det her.

LÆS OGSÅ Lars-Emil Johansen revser sin partiformand