Hans Rafaelsen fik prisen

Faxe Kondi markerede sine 40 år som sponsor for Grønlands idrætsforbund med hæder til en personlighed i den grønlandske idrætsverden.
Skrevet af Noah Mølgaard
01. december 2011 10:07

Læskedrikken Faxe Kondi blev sponsor for Grønlands Idrætsforbund i 1971 og har udover sit sponsorat også sponseret checken til Årets træner, Årets leder og Årets idrætsmand.

Og det var fire tidligere modtagere de priser, som netbrugere kunne stemme på. De nominerede var Michael Binzer, der er tidligere elite langrendsløber og OL deltager, Rita Egede, der gør en stor indsat for børn og unge i håndbold og Helga Nielsen, der er primus motor i inuit sportsgrene Arctic Sports.

Hans Rafaelsen har i mange år synonymet for langrendsklubben ASP fra Aasiaat, hvor han har opfostret mange dygtige skiløbere og er stadig en fast bestanddel af ASPs klubhus Ataarut. Hans Rafaelsen var også hjælpetræner for T-41's fodboldherrer der i august vandt bronze ved fodbold GM.

Afsløringen af prisen skete i KNR-TVs program "Tamassa", hvor en overrasket Hans Rafaelsen blev ringet op med beskeden om at han havde vundet hæderen, hvor der fulgte en check på 25.000 kroner.

- Jeg er meget rørt og jeg havde ikke forestillet mig at sådan noget skulle ske for mig, sagde Hans Rafaelsen gennem telefonen fra Aasiaat.

Og han er stadig opsat på at fortsætte sin utrættelige indsats for ASP.

- Jeg vil også sige tillykke til de andre nominerede og mange tak til alle dem, der havde stemt på mig, sagde Hans Rafaelsen.