Hans Lynges gobeliner trænger til en kærlig hånd

De første blev hængt op i starten af firserne, og de sidste blev hængt op i slutningen af halvfemserne. Fælles for gobelinerne er, at de, fordi de er så tunge, har sat sig og er blevet skæve. Midten af gobelinerne hænger nu længere nede end siderne, og det skal der rådes bod på, inden mesterværkerne bliver ødelagte.

-Vi prøver at forstærke dem på bagsiden, så de ikke trækker skævt. Der bliver sat velcro-bånd på og vi prøver efter bedste evne at få dem rettet op. Gobelinerne er lavet af noget solidt uld, der vejer godt til, og så er de vævet, så de stærke tråde sidder omvendt af normal vævning. Det medfører med tiden at de bliver skæve, fortæller konservator Anne Marie Juul fra Nationalmuseet i Danmark.

Sammen med sin kollega Irene Skals er hun rejst til Grønland og øser af den ekspertise, de to kvinder er i besiddelse. Ekspertisen er erhvervet gennem mange års arbejde med alt fra silkefaner over olmerdugsdyner til kantebånd på musikinstrumenter. Arbejdet med Hans Lynges gobeliner er dog en kærkommen lejlighed for at prøve kræfter med noget mere nutidigt end mange af de normale opgaver på Nationalmuseet.

-Det er en herlig opgave, vi her har fået. Vi regnede med at gobelinerne blev sendt ned til os i Danmark, men i stedet for fik vi muligheden for at opleve Grønland. Denne opgave tager langt tid, og vi har afsat to gange 5 uger til at få restaureret disse flotte gobeliner. De fortæller jo hver sin historie fra Grønland, og så får vi også mulighed for at opleve Grønland på nærmeste hold. Den oplevelse vil vi ikke have været foruden, fortæller Irene Skals i en kort pause fra nål og tråd i kommunalbestyrelsessalen.