Tidligere i juni blev en statue af Hans Egede overmalet i Grønland. Nu er det samme sket i København.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hans Egede-statue og buste af polarforsker er overmalet i Danmark

Klokken 13:07 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at en buste af Knud Rasmussen var blevet udsat for hærværk.

To statuer af mænd med historisk tilknytning til Grønland, er natten til tirsdag blevet vandaliseret i Hundested og København.

I løbet af natten blev Hans Egede-statuen, som står ved Frederiks Kirke - bedre kendt som Marmorkirken - overhældt med rød maling.

Det bekræfter Københavns Politi overfor KNR. 

Hans Egede kom til Grønland i 1700-tallet og var missionær og kolonialist. På statuen der er også blevet skrevet "decolonize" - afkoloniser - med rød maling.

Det er ikke længe siden, at Hans Egede-statuen i Nuuk fik samme tur. Det skete på natten til nationaldagen i år, søndag den 21. juni.

Rød maling på Knud Rasmussen-buste

Men også en buste af polarforskeren Knud Rasmussen, som står foran Medborgerhuset på Nørregade i Hundested, er blevet overmalet.

Det bekræfter pressevagten ved Nordsjællands Politi.

- Vi har klokken 13:07 (dansk tid, red.) modtaget en anmeldelse om, at en statue er blevet udsat for hærværk og er blevet overhældt med rød maling, lyder det.

LÆS OGSÅ Gymnasieelev starter underskriftsindsamling for at fjerne Hans Egede-statue

Politiet kan ikke sige noget om, hvornår busten skal være blevet malet over. Ifølge lokalmediet sn.dk skal det være sket natten til tirsdag.

Det har vagt debat, at statuen af Hans Egede i Nuuk blev malet over. Nogle vil have statuen fjernet, mens andre vil have den flyttet. 

Vred borgmester vil ikke fjerne statuen

Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen, vil nu inddrage borgerne i beslutningen om, hvad der skal ske med statuen.

Den socialedemokratiske borgmester i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen, er vred og skuffet over hærværket.

- Vi kommer ikke til at fjerne statuen af på baggrund af vandalisme. Vi vil gerne opfordrer til en demokratisk debat, men jeg vil have det svært ved at fjerne den her statue, siger han til KNR.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt