Højesteret: Grønlændere har ikke krav på anklageskrifter på grønlandsk

Højesteret fastslog i en kendelse fra i 2009, at den grønlandske anklagemyndighed kan slippe for at oversætte anklageskrifter og også ankemeddelelser til grønlandsk, hvis den tiltalte forstår dansk. Hvis den tiltalte kun taler grønlandsk, er det nok at komme med en mundtlig gengivelse, fastslår kendelsen også.

Og afgørelsen ærgrer landsdommer Søren Søndergård Hansen.

- Ved domstolene mener vi, at et anklageskrift skal foreligge på det sprog, som er den pågældendes sprog, hvis det er grønlandsk. Og det hænger sammen med, at vi ikke opfatter grønlandsk som et mindretalssprog i Grønland, og derfor skal det som udgangspunkt anvendes, siger landsdommer Søren Søndergård Hansen.

Et anklageskrift på den tiltaltes modersmål er et retsikkerhedmæssigt godt udgangpunkt, siger han.

Men ved politiet er man ikke enig i, at det er nødvendigt altid at oversætte til tiltaltes modersmål. Vicepolitimester Morten Nielsen henviser til retsplejeloven.

-  I retsplejeloven er der nogle regler om, hvordan et anklageskrift skal være udformet, og der fremgår det, at et anklageskrift skal være udfærdiget på et sprog, som den tiltalte forstår eller også skal den oversættes, siger han.

Landsretten i Grønland afviste i 2008 to sager på grund af manglende oversættelse, og det var den afgørelse anklagemyndigheden valgte at anke til Højesteret.

- Vi måtte konstatere, at vi var uenige med Landsrettens fortolkning af loven, og i den situation har anklagemyndigheden den mulighed lige som alle andre parter i en retssag at indbringe rettens forståelse for en overordnet instans, og det var det vi gjorde, siger vicepolitimester Morten Nielsen.

Men havde det ikke været nemmere bare at oversætte de par sider det drejede sig om? 

- Det er jo et spørgsmål om det principielle. I den konkrete situation kan det godt være, det havde været nemmere, men for en jurist, for anklagemyndigheden og også for retsvæsenet betyder det altså ret meget, at man når frem til nogle afgørelser, som er i overensstemmelse med lovgivningen.

Morten Nielsen understreger dog, at en borger, der henvender sig til politiet altid har krav på at blive betjent på det sprog, som vedkommende ønsker.

Sprogproblematikken har for nyligt været drøftet i Rådet for Grønlands Retsvæsen. Formand Per Walsøe oplyser til KNR, at rådet er opmærksom på spørgsmålet, men oplyser, at der ikke er nogle anbefalinger eller tiltag på vej fra rådets side.