Hæder til foregangsmænd

I denne søde juletid tør man sig ret fornøje...Som der står skrevet i det gode gamle digt Peters Jul. Og det bliver efterlevet her i landet, hvor der er fuld gang i en række tradionelle uddeling af priser og legater.
21. december 2011 07:04

Bestyrelsen for Augo Lynges Mindelegat, der er indstiftet til ære for Grønlands første folketingsmedlem og yder anerkendelse til personer der har vist intiativer inden for fisker-, fanger- og fåreholdererhvervene.

Fire personer er udpeget og de modtager hver sammen med et hædersdiplom 4.000 kroner.

Og årets fire legatmodtagere er:
Aage Hammeken, Illoqqortoormiut
Niels Peter Christensen, Innaarsuit
Jerimias Skade, Ukkusissat
Morten Rafaelsen, Qasigiannguit

De fire legatmodtagere hædres lokalt - her på årets korteste dag - rundt omkring i landet af de lokale kommunal- og bygdebestyrelser.

Modtagerne er alle indstillet af de lokale fisker-, fanger- og fåreholderforeninger til bestyrelsen for Augo Lynges Mindelegat, der består af Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Ane Hansen og formanden for KNAPK, Leif Fontain og bestyrelsesmedlem i KNAPK, Isak Vahl.