Gyserkamp endte uafgjort: Cuba protesterer over resultatet

Grønland og Cuba spillede mandag aften uafgjort 27-27 ved VM-kvalifikationsturneringen i håndbold. Nu er der også efterspil.
Håndboldlandshold 2022
Chancen for at nå finalen ved VM-kvalifikationsturneringen lever endnu Foto © : NACHC
Skrevet af Noah Mølgaard
28. juni 2022 09:52

Grønlands chancer for at nå finalen ved VM-kvalifikationsturneringen i håndbold lever endnu – men der er stadig flere usikkerheder.

Se kampen her

 

De grønlandske håndboldherrer spillede uafgjort 27-27 mod Cuba, der lige akkurat rækker til at holde liv i Grønlands chancer for at nå finalen ved kvalifikationsturneringen.

- Men Cuba har nedlagt protest og afgørelsen vil blive meddelt tirsdag, oplyser formand for turneringsudvalget i det nordamerikanske og caribiske håndboldforbund NACHC Kurt Lauritsen.

Resultater:
26. juni
Grønland - USA 28-36 (14-19)
Cuba - Mexico 25-33 (16-13)
27. juni
Grønland - Cuba 27-27 (12-14)
Mexico - USA 20-30 (11-17)
Dagen program:
Kl. 19.00 USA - Cuba
Kl. 21.00 Mexico - Grønland

Stilling:
1. USA          4 point 66-48 +18
2. Mexico     2 point 53-55 - 02
3. Grønland  1 point 55-63 - 08
4. Cuba        1 point 52-60 - 08

 

 

LÆS OGSÅ Håndbold: Grønland taber første kamp i VM-kvalifikationsturnering

Cuba fik annulleret et mål, da dommerne mente at tiden var gået da bolden passerede målstregen.

USA’s sejr over Mexico i den anden kamp har også stor betydning for turneringens videre forløb.

- Nu skal Grønland vinde over Mexico i tirsdagens kamp for at kvalificere sig til finalen, oplyser formand for turneringsudvalget i det nordamerikanske og caribiske håndboldforbund NACHC Kurt Lauritsen til KNR.

- Men der kan også opstå en anden situation, hvis Cuba vinder over USA. Grønland og Cuba kan få lige point. Så skal der tælles målscore hvis det sker og det hold med bedst målscore vil kvalificere sig til finalen, forklarer Kurt Lauritsen.

Cuba kræver ny jury

Men Grønlands finalechancer afhænger af, at Cuba’s protest bliver afvist af turneringsudvalget.

Formand for Cuba’s håndboldforbund Franklyn S. Guevara Balcazar 

udsendte også en pressemeddelelse tirsdag aften, hvor han kræver uvildighed i behandlingen af deres protest.

- De involverede i turneringsledelsen er involveret i kampen mellem Cuba og Grønland, men skal være jury i behandlingen af vores protest, siger Franklyn S. Guevara Balcazar.

- Det er vores pligt at kræve upartisk jury i overensstemmelse med IHF’s regler, siger Franklyn S. Guevara Balcazar.

Afgørelsen om behandling af protesten bliver meddelt onsdag.

Og kampene fortsætter klokken 19 tirsdag aften, hvor USA og Cuba spiller. Grønland og Mexico spiller klokken 21.00. Alle kampe bliver vist direkte i KNR2.