Guldplade til Aavaat

Det grønlandske sangkor Aavaat har nu solgt 5.000 cd’er af deres jule cd 'Qaammarpoq nuna', og dermed har koret tjent 500.000 kroner på deres juleudgivelse.
Skrevet af Pipaluk Høegh
30. oktober 2012 06:18

Det grønlandske kor Aavaat med hjemsted i København har nu solgt 5.000 af deres cd 'Qaammarpoq nuna'. Indspilningen med gamle og nyere julesalmer, er delvist arrangeret af Mads Lumholt.

Koret blev stiftet i 1996 og det var i anledning af deres 10 års jubilæum, at koret indspillede cd'en. Det kostede 125.000 kroner, at indspille 'Qaammarpoq nuna'.  Men pengene er nu tjent ind igen. Sangkoret som selv har produceret cd’en har tjent 500.000 kroner på cd'en.

-Vi vil bruge pengene til rejser. Vi håber f.eks. på at kunne komme med til ICC’s generalforsamling  i Canada i 2014, siger formanden for Aavaat Carsten Siegstad.

Sangkoret har brugt en del af cd indtægter på, at rejse til f.eks. ICC's generalforsamling i Nuuk 2010 og til en Bornholms tur.

Sangkoret har udover 'Qaammarpoq nuna' også udgivet cd'er som 'Erinarsoqatigiit Aavaat' fra 1999 og 'Erinarsoqatigiit Aavaat 2000'. De har også har udgivetbørne cd'en 'Aavaat Qooquaqqat' i 2008.

Du kan læse mere om sangkoret på deres hjemmeside www.aavaat.dk