Guld-44

GM finalen blev en gyser ved højlys dag, hvor G-44 fra Qeqertarsuaq vandt.
Skrevet af Noah Mølgaard
21. august 2011 05:36

Der skulle forlænget spilletid og 14 straffespark til inden G-44 fra Qeqertarsuaq fik titlen som grønlandsmestre 2011. Klubbens fans har i den anledning omdøbt klubben til Guld-44, der ellers er en forkortelse af Godhavn 1944.

B-67 kom ellers foran med 1-0 i første halvleg, men der blev udlignet i slutningen af den ordinære spilletid og G-44 blev reduceret til 10 mand ved en udvisning.

Der blev ikke scoret i den forlængede spilletid på 2 gange 15 minutter. Straffesparkskonkurrencen med fem skud til hvert hold blev en rigtig gyser. G-44 kom ellers bagud med to mål, og B-67 havde ”matchbold” to gange. Men der brændte B-67. Der skulle dermed skydes en gang til hvert hold indtil man finder en vinder. G-44 trak det længste strå og vandt med 7-6.

T-41 fra Aasiaat vandt bronzekampen med 3-1, hvor de slog K-33 fra Qaqortoq. Det var en god gave til Aasiaat-klubben, der i år fejrer 70 års jubilæum.