Gukkis kunst afløser retssalenes hvide vægge

Nye kunstværker i landets fire kredsretter skal gøre oplevelsen som offer eller anklaget lidt mindre skræmmende. Det fortæller kunstneren bag de nye værker, Gukki Nuka, til KNR.
09. august 2017 13:39

Et af hans værker har fået navnet 'Sjælesten' og er rettet mod personer, der er i skrøbelig eller sårbar tilstand.

- Man kan finde tryghed og ro og ligesom deponere sin angst og negative følelser i sjælestenene, siger Gukki Nuka.

Han har arbejdet med sine kunstværker i et år i sit atelier. Han er i øjeblikket i gang med at hænge sine værker op i kredsretterne rundt om i landet.

Mere end hvide vægge

De skal give et andet indtryk end de hvide vægge, der typisk er i en retssal. 

- Der prøver jeg lidt ligesom og beskytte dig og give dig en anden form for tryghed med de ting, jeg har lavet, siger han.

LÆS OGSÅ Gukki Nuka udstiller på Nuuk Kunstmuseum

Da Gukki Nuka var 14 år gammel blev han seksuelt misbrugt. Han brugte kunsten til at bearbejde sine mange følelser, fortæller han.  

- Lige siden jeg var 14 år har jeg lavet kunst, og det har ubevidst været en form for terapi for mig, siger kunstneren Gukki Nuka.

Kunsten som terapi

Han håber, andre kan bruge kunsten som terapi, ligesom han selv har gjort. 

- Jeg prøver at vise folk, at man kan faktisk kan komme videre og få et godt liv. Derfor står jeg frem, som den jeg er i forhold til det, der er sket for mig, uden at være bange, siger han.

Gukki Nuka har lavet udsmykningen i samarbejde med Jukke Rosing.