Gudstjeneste på ni sprog

Der bliver afholdt international fællesgudstjeneste i Nuuk 4. advent.
Skrevet af Noah Mølgaard
14. december 2011 09:03

Der har i mange år været afholdt fælles nordisk gudstjeneste i Nuuk. Men udviklingen har indhentet den populære juletradition. Nu har gudstjenesten fået betegnelsen international fællesgudstjeneste, oplyser præst Aviaaja Rohmann Pedersen overfor KNR.

Der bliver læsning på grønlandsk, dansk, norsk, færøsk, islandsk, fransk, engelsk, tysk og portugisisk.

Den fælles nordiske gudstjeneste er vokset i takt med at flere og flere folkeslag bosætter sig i Grønland.

- Der bliver læst fra "De ni læsninger" fra biblen, fortæller Aviaaja Rohmann Pedersen.

Der bliver udover læsning og salme korsang, hvor Nordisk Koncertkor vil synge et par sange.

Gudstjenesten bliver afholdt i Annaassisitta Oqaluffia klokken 16.00 på søndag.