GSS vandt guld for både damer og herrer ved GM

GSS dominerede i finalerne ved GM i håndbold for både herrer og damer.
Foto © : KNR
08. april 2019 08:34

Søndag blev Grønlandsmesterskaberne i håndbold afsluttet med bronze- og finalekampe i Inussivik efter en uges kampe i Nuuk.

Dermed står det klart, at GSS for herrernes vedkommende tog sit tiende grønlandsmesterskab i træk med resultatet 32-26 i en finale mod NÛK, hvor NÛK ellers gik til halvleg med en føring på et mål.

Hos herrerne blev bronzevinderne N-48 fra Ilulissat, der spillede bronzekamp mod Norsaq HC fra Aasiaat. Den kamp endte 41-24.

Hos kvinderne tegnede samme resultatmønster sig.

GSS vandt finalen over NÛK med resultatet 32-16.

Bronzekampen var mellem N-48 og Aqigssiaq fra Maniitsoq. Den kamp endte med en sejr til N-48 på 37-16.