GM i kvindefodbold: GSS tager mestertitlen i lokalopgør

Fredag blev de nye mestre i Grønlandsk kvindefodbold fundet på stadion i Nuuk.
Med resultatet 3-1 sikrede GSS sig sejren i GM finalen i kvindefodbold mod NÛK. Foto © : KNR
03. august 2019 14:59
Versionist Ane-Marie Petersen

Med en sejr på 3-1 tog kvinderne fra GSS guldet i finalen mod NÛK i et lokalopgør mellem de to hold fra hovedstaden.

Med to mål blev Asii Kleist Berthelsen fra GSS kampens topscorer.

Kampen begyndte for alvor efter 24 minutter og 30 sekunder, da Asii Kleist Berthelsen scorede det første mål for GSS på et langt frispark.

LÆS OGSÅ KAK om kvindefodbold: Beklageligt at flere hold har meldt afbud

GSS holdt føringen resten af første halvleg, men knap fem minutter inde i anden halvleg lykkedes det NÛK at udligne med et hovedstødsmål fra Viktoria Black.

Omkring fjorten minutter senere kom GSS igen foran med et mål af Najaaja A. Lyberth.

Og med syv minutter igen sikrede Asii Kleist Berthelsen sejren til GSS med sit andet mål til det endelige resultat 3-1.

Bronzekampen var en del mere målrig. Her vandt I-69 fra Ilulissat 14-1 over B-67 fra Nuuk.

Se eller gense finalen her:

Arnat isikkamik arsaallutik pissartanngorniutivinnerat 2019 - Finale (1:2) KNR 02.08.2019

 

Arnat isikkamik arsaallutik pissartanngorniutivinnerat 2019 - Finale (2:2) KNR 02.08.2019