Grønland møder favoritterne fra Norge

Nu står det klart, hvem vi skal møde, når kvindelandsholdet rejser til Skandinavien for at deltage i VM.
Spillere fra kvindelandsholdet sidder klistret til skærmen under lodtrækningen i Göteborg. Foto © : Foto: KNR
Skrevet af Anders Rytoft
06. juli 2023 12:18

For bare anden gang i historien skal det grønlandske kvindelandshold i aktion ved VM i håndbold i november og december. 

Og nu har kvindelandsholdet fået vished om vejen mod succes.

Grønland skal møde Norge, Østrig og Korea.

Dermed er Grønland havnet i en gruppe med storfavoritterne fra Norge, som vandt EM sidste år og VM, da der sidst var verdensmesterskaber for to år siden. Nordmændene er altså fungerende verdensmestre.   

Grønland er kommet i gruppe C, som tæller fire nationer.

Nuunu Marie Lukassen (til venstre) og Nivi Fly glæder sig til VM. Foto © : Mads Malik Fuglsang Holm/ KNR

Det står klar efter lodtrækningen i den svenske by Göteborg.

Gjorde rent bord i kvalifikationen

VM skal spilles i Danmark, Norge og Sverige fra 29. november til 17. december. 

I juni var Nuuk på den anden ende, da der var kvalifikationskampe til VM i sportshallen Inussivik. Grønland gjorde rent bord ved alle kampe og satte kronen på værket, da kvinderne vandt over Canada i finalen med målscoren 17-15. 

De øvrige kvalifikationskampe endte sådan her:

Mexico – Grønland 22-24
Grønland – USA 27-12
Cuba – Grønland 19-25
Grønland – Canada 30-19

VM-grupperne

Gruppe A: Sverige, Senegal, Kina, Kroatien

Gruppe B: Montenegro, Paraguay, Cameroon, Ungarn 

Gruppe C:  Norge, Østrig, Grønland, Korea

Gruppe D: Frankrig, Island, Angola, Slovenien 

Gruppe E: Danmark, Chile, Serbien, Rumænien

Gruppe F: Tyskland, Iran, Japan, Polen

Gruppe G: Brasilien, Spanien, Kasakhstan, Ukraine

Gruppe H: Holland, Congo, Argentina og Tjekkiet