Stor flok grindehvaler er strandede på Island

50 grindehvaler er strandede og døde på Island, skriver det islandske medie RÚV.
Ifølge en marinebiolog kan der være mange grunde til, at hvalerne er kommet ind i området og har forvildet sig op på stranden. Foto © : Scanpix
22. juli 2019 10:51

Torsdag i sidste uge fik en flok amerikanske turister sig en ubehagelig overraskelse, da de på en helikoptertur opdagede en stor flok strandede grindehvaler på en strand i det vestlige Island.

Marinebiolog Edda Elísabet Magnúsdóttir siger til RÚV, at der kan være mange grunde til, at hvalerne er kommet ind i området og har forvildet sig op på stranden.

De stærke tidevandsforhold og havbunden i området kan have begrænset hvalernes sonar, og det kan have gjort det svært for hvalerne at komme tilbage ud på åbent vand.

Direktøren for West Iceland Natural History Institute, Ró­bert Arn­ar Stef­áns­son, siger at det er blevet mere almindeligt, at der hvert år strander hvaler i området ved det sydlige Snæfellsnes.

Det er dog usædvanligt, at så mange strander på en gang, skriver RÚV.