Greenpeace nu helt ude af Grønland

Greenpeaces to skibe forlod grønlandsk farvand forleden dag. De befinder sig nu ved Canadas kyst. Og i dag blev de sidste syv Greenpeace-aktivister udvist. Det sker efter, at fem aktivister blev udvist i går og seks blev udvist tirsdag.
Foto © : Soluluyna Familia
Skrevet af Rune Langhoff
16. juni 2011 11:10

At Greenpeace ikke længere er i det grønlandske farvande, oplyses af politianklager, Finn Jeppesen til KNR her til formiddag.

Tilbage står politiet nu med al papirarbejdet, lyder det fra Finn Jeppesen, der kan se frem til at forberede retssagen mod aktivisterne, der vil indledt - og muligvis afsluttet - med et retsmøde 2. august.

Alle aktivister - både de to første anholdte, der opholdt sig i en kapsel under Cairn Energys borerig Leiv Eirikson i fire døgn - og de sidste 18, der senere stormede samme rig og opholdt sig der i et par timer, var nemlig utilfredse med, at de blev tilbageholdt i politiets varetægt ind til udvisning.

I stedet ønskede aktivisterne at være på fri fod eller med meldepligt til politiet. Et ønske Nuuk Kredsret overhørte og som Grønlands Landsret altså skal tage stilling til 2. august.