Greenpeace har sendt ikke et, men to skibe

Det er ikke kun Greenpeaces Arctic Sunrise, der befinder sig i ud for Grønland. Det samme gør Esperanza.
Foto © : Soluluyna Familia
Skrevet af Rune Langhoff
24. maj 2011 06:16

Greenpeace har sendt ikke bare ét, men to skibe til Grønland for at holde øje med Cairn Energy.

I går kunne Radioavisen fortælle, at Arctic Sunrise er i arktisk farvand, men det samme gælder altså Esperanza, der har passeret Kap Farvel og befinder sig ud for Sydgrønlands vestkyst.

Det er ikke længere muligt at se Arctic Sunrises position, da den ikke er blevet opdateret i de sidste 11 timer.

Klimamedarbejder i Greenpeace Jon Burgwald ville i går ikke fortælle om Greenpeace planlægger aktioner mod Cairn Energy.