Greenpeace har sat kurs mod Canada

Begge Greenpeace's skibe, Esperanza og Arctic Sunrise, har nu har forladt grønlandsk farvand. Altså det, der kaldes den økonomiske zone. Det oplyser Grønlands Kommando søndag.
12. juni 2011 16:45

Skibene ankom til grønlandsk farvand den 23. maj.

De er nu på vej mod Canada, oplyser Greenpeaces pressemedarbejder, Sune Scheller, der er ombord på Esperanza.

Han vil dog af "principielle årsager", som han kalder det, ikke ud med, hvilke planer organisationen har. Men han understreger, at Greenpeaces kamp mod de arktiske olieboringer ikke er slut endnu.