Grønnere Arktis både godt og skidt for klimaet

Der er saft og kraft som aldrig før i planterne i hele det arktiske område. Temperaturstigningen i Arktis er som gødning på områdets hårdføre planer. De vokser og breder sig som grønne tæpper. Men prisen kan blive endnu mere global opvarmning, skriver Berlingske Tidende.
17. april 2012 15:17

Hvor der før var traditionel tundra med mos og lav, rykker buske og spinkle træer som birk og pil i stigende grad ind. Samtidig vokser planterne i højden og indtager i mange tilfælde nyt land, hvor isen er begyndt at forsvinde.

Det viser en omfattende international undersøgelse, der tæller 158 plantesamfund på 46 lokaliteter i de nordarktiske landområder. 47 videnskabsfolk i 13 lande har været involveret, og de har foretaget undersøgelser i Nordsverige og Nordøstgrønland.

Den arktiske væksteksplosion skyldes den globale opvarmning. I de seneste 30 år er den gennemsnitlige sommertemperatur steget med næsten én grad i Arktis, og flere steder bl. a. i Nordøstgrønland har der i det seneste ti år været endnu mere blus under termometeret.

På de undersøgte lokaliteter er de arktiske planter i gennemsnit blevet én cm højere i løbet af de seneste ti år, mens buske isoleret set er blevet omkring 2,5 cm højere. Og nogle arter er helt forsvundet. Og det ændrer det levebetingelserne for arktiske dyr. Nogle dyr må forventes at få vanskeligere vilkår - f. eks. rensdyr, der spiser meget lav.

Ifølge professor i biologi, Anders Michelsen er det mest afgørende spørgsmål imidlertid, hvordan et grønnere og varmere Arktis vil påvirke kulstofkredsløbet og dermed Jordens klimabalance.

Isoleret set er det positivt, at planterne bliver større og breder sig ud over nyt land. Dermed kan de nemlig optage mere CO2, og det er glimrende, fordi CO2 er en central drivhusgas, der har afgørende indflydelse på klodens temperatur og klima.

Billedet er imidlertid mere komplekst. Med opvarmningen tør det øverste lag af store permafrosne områder op. Her ligger store mængder kulstof bundet - bl. a. i tørv - som dermed kan frigives til atmosfæren, og det vil formentlig betyde en stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, forklarer professor Anders Michelsen.