Grønlandsudvalget vil have mere at vide om plutonium

I Qaanaaq skal en folkesundhedsundersøgelse klarlægge, hvad flystyrtet i 1968 har betydet for folks helbred. Det danske Sundhedsministerium er allerede klar med en køreplan for undersøgelsen, men Folketingets Grønlandsudvalg mener, at planen er mangelfuld.

Udvalget efterlyser en langt mere dybdegående undersøgelse af, hvordan blandt andet plutonium har påvirket Thule-borgerne.

- Eksempelvis foreslås det, at undersøgelsen omfatter eventuelle virkninger af forurening med plutonium 239, men ikke virkninger af plutonium 238 og andre giftige stoffer, som et flystyrt i den størrelsesorden må forventes at tilføre området. Derfor er vi i dialog med Sundhedsministeriet, og jeg håber, at Grønlandsudvalgets medlemmer fortsat vil bidrage til at gøre undersøgelsen endnu mere kvalificeret, end den er planlagt til at være, siger formand for Grønlandsudvalget, Lars-Emil Johansen.

Derfor har Folketingets Grønlandsudvalg stillet en lang række spørgsmål til den danske regering om folkesundhedsundersøgelsen. Eksempelvis vil udvalget gerne vide, om der ER taget højde for samtlige miljøskadelige og helbredstruende stoffer? Og om USA har dokumenteret konsekvenserne af flystyrtet?

- Der er stillet en hel del spørgsmål, som endnu ikke er besvaret. Men jeg føler, at der er en god dialog med den danske regering, understreger Lars-Emil Johansen.

Han håber at få svar fra de danske ministre, inden folkesundhedsundersøgelsen formentlig sættes i gang til sommer.

Efter planen skal alle borgere i Qaanaaq, Savissivik og Siorapaluk være med i folkesundhedsundersøgelsen. Derudover vil alle de - der har boet i Moriusaq, eller som har brugt fangstpladsen Narssaarsuk - blive opsporet og tilbudt en helbredsundersøgelse.