Grønlandske fund leverer unik viden om hjernens udvikling

Leddyrenes hjerner er overordnet tredelt som vores, og evolutionsbiologer har derfor spekuleret over, om den fælles stamfader til hvirveldyr og leddyr også havde en tredelt hjerne.

Men det nye fund fra Siriuspasset i Nordgrønland peger i stedet på, at den tredelte hjerne er opstået to gange.

»Vi kan nu sige, at den tredelte hjerne hos leddyr og hvirveldyr er opstået uafhængigt af hinanden,« siger den danske palæontolog Jakob Vinther, der forsker ved Bristol University i England og er medforfatter til studiet.

Kerygmachela var ikke en ukendt art for forskerne, men det enestående ved de nye fund er, at fossilerne er så velbevarede, at man kan se dyrenes øjne, deres organer og hjernen.

»Det er dødspændende, fordi det betyder, at vi kan udfylde huller i udviklingshistorien og forstå, hvordan hjernen er opstået, og hvilke skridt evolutionen har taget,« siger ekspert i leddyrs udvikling ved Statens Naturhistoriske Museum, lektor Jørgen Olesen, der ikke har været med i studiet.

Fossilerne er omtrent 520 millioner år gamle og viser et dyr, der er cirka 7 cm langt, ovalt og med en rund mund på undersiden.