To grønlandske bordtennisspillere kæmper om en plads i dansk Top 12

I den kommende weekend kæmper Nukannquaq Søholm og Maaliaanna Wille om en plads blandt Danmarks 12 beste bordtennisspillere i damejunior og U 21 rækken. Det sker ved et stævne i nærheden af Køge på Sjælland.
Skrevet af Peter Troelsen
25. januar 2013 08:23

Her vil de to talentfulde grønlændere kæmpe mod 5 elitespillere om en plads ved Top 12 stævnet, der afholdes i Skagen senere på året. Top 12 stævnerne er for de 12 bedste i hver årgang, så det er en plads i den absolutte elite Nukannguaq og Maaliaanna kæmper om.

-Jeg tror, der er gode muligheder for mindst 1 af pigerne kvalificere sig til Top 12 stævnet. Det vil være fantastisk, hvis det sker. Pigerne har givet den gas til træningen på Tjele Efterskole, og jeg glæder mig rigtigt meget til at følge dem.  Det er sket 2 gange før, at grønlandske bordtennisspillere har deltaget i Top 12. Ivik Nielsen og Arnannguaq Lyberth er de tidligere deltagere, fortæller seniorlandstræner Tommy Jørgensen, der er med de to juniorer til kvalifikationsstævnet.