AWG2016 Grønlandske atleter rammer AWG
I morgen starter Arctic Winter Games, og de ikke færre end 111 grønlandske deltagere, der kommer uden fra Nuuk, lander i disse dage i værtsbyen.
- Alle vores deltagere, uden for Nuuk ankommer på fredag, fortæller næstkommanderende i Grønlands Idræts Forbund, Lauritz Heilmann.
Læs også Høje forventninger til grønlandske atleter ved AWG
Det er altså i dag, de sidste grønlandske atleter rammer Arctic Winter Games. Og forbundets medaljedrømme for Grønland er soleklare.
- Det har været Grønlands Idræts Forbunds mål om at nå 70 medaljer i AWG 2016, siger Lauritz Heilmann.
I 2014 vendte Grønlands AWG-hold hjem med 60 medaljer fra Fairbanks, Alaska.
Intet basketball-hold
Ambitionerne er at gøre det endnu bedre, men ikke alt er gået helt efter planen.
Efter det seneste Arctic Winter Games besluttede Grønlands Idræts Forbund, at stille op med et grønlandsk basketball-hold, men efter både holdets træner og formand er rejst fra Nuuk, er situationen blevet en anden.
- Derefter har vi ikke rigtig kunne haft noget kommunikation med klubben og efter vores deadlines, har vi desværre ikke kunne have et hold med, siger Lauritz Heilmann.