Grønlandsk mad skaber livskvalitet for ældre
Hvordan ser vi som samfund på vores ældre og, hvordan ser de sig selv. Det er et par af de grundlæggende spørgsmål i forskningsprojektet Arktisk Aldring. Projektet strækker sig over fire år, og i denne uge gøres der status over den indsamlede viden.
Medarbejderne på projektet har indtil videre været både i nord - og Sydgrønland samt Nuuk. Indsamlingen af interviews med ældre mennesker og kommunerne fortsætter, mens det analytiske arbejde nu også går i gang.
Naturen og
- Nogle af de emner som folk taler meget om, som har en stor betydning, det er adgang til grønlandsk mad, det er adgang til naturen og til at være aktiv, selvom man kommer op i alderen, fortæller Tenna Jensen.
Hun er lektor i humanistisk sundhedsforskning på KU tilknyttet Ilisimatusarfik og projektleder på projektet Arktisk Aldring. Tenna Jensen forklarer, at især adgangen til grønlandsk proviant betyder meget for de ældre.
- De ældre siger at det heler dem, det gør dem sunde og det gør dem stærke. Så det er jo en vigtig del af det at opleve sig som et sundt og aktivt menneske at kunne spise grønlandsk mad, siger hun.
Der skal fokus og viden til
I Grønland kommer der ligesom mange andre steder flere ældre i fremtiden. Det betyder, at emnet, om hvordan vi som samfund skal håndtere det, kommer til at fylde mere. Derfor mener Tenna Jensen, at det er vigtigt at have konkret viden på området.
- Jeg håber, at vi får en større viden om ældre menneskers liv og deres opfattelse af sig selv og deres sundhed, og at vi kan få den viden bragt ud, hvor der er brug for det, siger hun.
Målet er at lave en videns base, der kan bruges af de relevante politikere og instanser for at skabe et godt liv for ældre i landet, fortæller projektlederen.
Der er foredrag om projektet på Ilisimatusarfik i Nuuk onsdag aften klokken 19.30 til 21.00 som er åbent for alle.
