Grønlandsk kultur på skemaet i Sisimiut

Trommer, trommesang og trommedans er en rodfæstet del af den grønlandske kultur mange hundrede år tilbage. Derfor er det af største vigtighed, at den ikke går i glemmebogen i nutidens internetbaserede samfund. Det har de valgt at gøre noget ved på gymnasiet i Sisimiut.
Skrevet af Peter Troelsen
10. april 2013 10:23

En uges projekt med masser af viden om den grønlandske tromme, og hvordan man bruger den, er hvad eleverne på gymnasiet kan se frem til. Projektet afsluttes i morgen formiddag, hvor eleverne fremviser deres nylavede trommer og giver smagsprøver på, hvordan man bruger den gamle kulturtradition i Grønland.

-Først havde eleverne teori ved at bruge H.C. Petersen og Michael Hausers’s bog om trommesangstraditionen set ud fra et kulturhistorisk synspunkt grundlæggende viden om, hvordan og hvorfor trommen bruges og dens virkninger for den sociale organisering, fortællerlærer i kulturfag Dorthe Katrine Olsen.

Hos skolens elever er der også stor begejstring over at få et nærmere indblik i de grønlandske kulturtraditioner, også selv om det i dag mest af alt er noget man mest hører om, og ikke selv er brugere af.

-Det er dejligt at have viden om,hvordan vore forfædre brugte Inngerutit og Qilaat,og jeg synes det er på tide,at de unge får mereviden om vore kulturarv. Vi skal ikke være floveover trommesangen, men tværtimod begynde at være stolte af den, fastslår 1.års elev påGU Sofie Skifte.

Skolen har inviteret gæstelærere ind til projektet i form af bl.a. Leif Emanuelsen og han giver i fællesskab med skolens lærere eleverne den nødvendige baggrundsviden for at forstå den gamle tradition.

-Det er interessant, at der tværfagligt holdes oplæg for elever i religion, kulturfag og samfundsfag. Efterfølgende var der workshop for eleverne og diskussion om brugen af Qilaat i gamle dage, i dagens Grønland og i fremtiden. Når man skal lave Isi /trommeskindeter det en længere proces, derfor har vi fået hjælp fra én af de lokale,Maria Lennert,som har forstand på at lave skind, og det er vi dybt taknemlige for, forklarer Dorthe Kathrine Olsen.