Grønlandsk ICC formandsskab ved sin afslutning

ICC har netop afsluttet organisationens forberedende møde i Goose Bay i Canada.
07. februar 2014 04:57

Her har man forberedt ICC´s kommende generalforsamling, der skal afholdes i Inuvik i Northwest Territories i Canada sidst i juli måned. Samtidig slutter det grønlandske formandsskab, som overdrages til canadisk inuit.

ICC-præsident Aqqaluk Lynge påpeger over for KNR, at de nedskæringer af tilskuddet til ICC, som Naalakkersuisut sidste år gennemførte, vanskeliggører planlægningen af organisationens fremtidige arbejde.

- Derfor bekymrer nedskæringerne også de andre ICC medlemmer fra Canada og Alaska. Vi har derfor besluttet at holde et internt ekstra møde i Nuuk senere i denne måned for at diskutere situationen og lede efter andre financieringsmuligheder, siger han.

- Den nuværende situation gør os dybt bekymret over fremtiden og det videre inuitsamarbejde, siger Aqqaluk Lynge.