Grønlandsk øl kan nu også købes i Danmark

Det er Godthåb Bryghus, der har fået tilladelse til at eksportere bryggeriets øl til Danmark, skriver flere danske medier.
17. august 2016 11:52

Og det glæder Nicolai J Nissen, som ejer og driver Godthåb Bryghus:

- Vores øl adskiller sig blandt andet, fordi grønlandsk smeltevand er kalkfrit og meget blødere end det vand, som normalt benyttes, siger han til netmediet takeoff.dk

I første omgang er det dog kun hos Sigurd Müller Vinhandel i Aalborg, at den grønlandskproduceret øl kan købes.

- Det er en god måde at afprøve vores eksport på i første omgang, siger Nicolai J Nissen.

Men de grønlandske øl er ikke kun på vej til Danmark. Island kan også snart se frem til at smage øl fra Godthåb Bryghus, hvor de vil være muligt at købe de grønlandske øl i 18 butikker rundt om i landet.