Grønlandsbanken samarbejder med Natteravnene

Grønlandsbanken har lavet en CSR-samarbejdsaftale med Natteravnene i Nuuk og Sisimiut.
Skrevet af Jette Andersen
10. februar 2014 09:52

Corporate Social Reponsibility - CSR aftalen - betyder at virksomheden blandt andet stiller lokale og lagerplads til rådighed for Natteravnene. Det giver også medarbejderne i Nuuk og Sisimiut mulighed for at blive natteravne.

På den måde vil Grønlandsbanken gerne vise sit sociale ansvar, skriver Natteravnene i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for den støtte som GrønlandsBANKEN giver til Natteravnene og gør det muligt for vores arbejde, med at skabe tryghed for børn og unge i Nuuk og Sisimiut, og vi håber at andre virksomheder også vil støtte op omkring Natteravnene, oplyser Niels Nielsen, formand for Natteravnene i Nuuk.

Natteravnene er frivillige, ansvarlige voksne mennesker, som går i det offentlige rum for at være til stede, primært for børn og unge.