Grønlands svar på Caroline Wozniacki

Sådan lyder overskriften i dag i den norske avis Dagbladet, der bringer en artikel om langrendsskiløberen Niviaq Chemnitz Berthelsen, der i går i flot stil kvalificerede sig til 10-kilometer langrendsfinalen ved ski-VM i Norge.
Skrevet af Karsten Sommer
24. februar 2011 07:06

Hun var seedet som nummer 1 og levede helt op til forventningerne ved at vinde med over 40 sekunder ned til nummer 2.

Sammenligningen med Danmarks tennis ikon Caroline Wozniacki, står formanden for de grønlandske skiforbund, Flemming Enequist for.

- Hun er så god. Hun er Grønlands Wozniacki, siger han til avisen.

Han roser både Niviaqs talent og hendes træningsflid. Og ser frem til endnu større præstationer fra Niviaq Chemnitz Berthelsen, når hendes fysik udvikler sig.

Foreløbig glæder Niviaq sig til at hendes familie fra Grønland ankommer til Oslo, for at bakke hende op. Niviaq har de sidste 4 år boet og studeret i Nordreise i Nordnorge.

- Og her bliver jeg foreløbig boende. Jeg håber at jeg snart kan konkurrere med de allerbedste, og OL om to år er selvfølgelig mit største mål, siger Niviaq til Dagbladet.

Konkurrencerne ved VM fortsætter torsdag, hvor der i formiddag er konkurrencer i sprint, Niviaq Chemnitz Berthelsen deltager.