Grønlands Statistik: Færre afbryder uddannelsen

I de seneste 4 år er antallet af afbrudte uddannelser faldet med over 8 procent. Det viser de nyeste opgørelser fra Grønlands Statistik.
28. maj 2009 11:37

Hvor antallet af unge, der afbrød deres uddannelse i perioden 2004-2008 gennemsnitligt var på 522 per år, så var der samlet set i 2008 i alt 478 unge, der afbrød deres uddannelse. Det er de faglige grunduddannelser, der er mest tynget af frafald, da de i 2008 oplevede, at 289 rejste uden at have gjort deres uddannelse færdig. Det viser tallene fra Grønlands Statistik.

Men nu ser det ud til at kurven er knækket. I de sidste fire år har der nemlig været et stort fokus på frafald. Uddannelsesinstitutionerne har haft mulighed for at søge midler fra Departementet for Uddannelser til at mindske frafaldet. I år er der bevilget 4 millioner kroner. Det har betydet, at forskellige uddannelsestinstitutioner har kunnet indføre forskellige tiltag for at reducere frafald, er meldingen fra Departementet for Uddannelser.

Sanaartornermut Ilinniarfik, Bygge- og Anlægsskolen, i Sisimiut er en de uddannelsesinstitutioner, de har fået støttet sine tiltag. Der har kollegiet ansat en såkaldt kollegiecoach, der virker både som vejleder og samtalepartner for eleverne.

Departmentet for Uddannelser oprettede en arbedjsgruppe fra forskellige uddannelsesinstitutioner, der afgør hvilke ansøgninger, der kan modtage midler at nedbringe frafaldet på uddannelserne.