Grønlands Idræts Forbund med ny hjemmeside

GIF har i 2013, 60 års jubilæum, der markeres hen over året også via en ny hjemmeside, der blev lanceret 4. marts 2013. Hjemmesiden skal forbedre tilgangen til GIF’s ydelser og tilbud.
Skrevet af Peter Troelsen
07. marts 2013 08:33

Hjemmesiden signalerer med sit mere enkle og overskuelige design, at besøgende på hjemmesiden, hurtigt skal få en fornemmelse af de muligheder som GIF tilbyder. Som noget nyt er der faner på toppen med underfaner så oplysninger ligger systematisk og er nemmere at finde. På forsiden kan man nu også finde links til de vigtigere sider.

-Vi arbejder endnu på at gøre hjemmesiden bedre, blandt andet at alle form for ansøgninger kan foregå digital via hjemmesiden, og at man vil kunne lave medlemsregistrering direkte på hjemmesiden.
Vores tanker er også at du på sigt som bruger af vores hjemmeside og via facebook kan indhente viden om de muligheder der er for at udvikle idrætten i Grønland, siger Lauritz Heilmann fra GIF

Via facebook vil der også blive informeret om de tiltag, der sker på hjemmesiden: www.facebook.com/pages/GIF-Kalaallit-Nunaanni-Timersoqatigiit-Kattuffiat/146234972146105

Se hjemmesiden her: www.gif.gl