AWG 2018 Grønlands fire Futsalhold styrer mod finalerne

Det bliver en spændende dag for de grønlandske futsal spillere ved Arctic Winter Games. Samtlige fire grønlandske hold har nået semifinalerne.
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Karsten Sommer
23. marts 2018 11:09

Junior pigerne møder i deres semifinale Alaska som pigerne i går besejrede 7-4 i den sidste gruppekamp. Emma Kristina Thomsen er topscorer hos juniorerne med 7 mål.

Junior drengene spiller semifinale mod Yukon, som de spillede uafgjort med, da de mødtes i den indledende runde. så det kan blive en åben kamp om finalepladsen.

De yngre grønlandske futsal piger møder i deres semifinale Northwest Territories. Og pigerne er i topform, de er ubesejrede og slog i deres sidste gruppekamp Alaska med hele 15-1.

Asii Kleist Berthelsen er suveræn topscorer hos de yngre piger med hele 22 mål.

De yngre grønlandske drenges semifinale står mod Northwest Territories, som de slog 22-1 i gruppekampen i går.

Og Nemo Thomsen er aldersgruppens topscorer med 18 mål.

Så meget ser ud til at alle fire, eller måske kun tre, futsal hold når finalerne - med udsigt til enten sølv eller guld.