Grønland taber finale til USA og går glip af VM

Med en finalesejr på 33-26 snupper USA billetten til VM i håndbold for næsen af Grønland.
Håndboldlandshold 2022
Håndboldlandshold 2022 Foto © : NACHC
Skrevet af Anders Dall
01. juli 2022 09:13

Grønland skal ikke med til VM i håndbold for herrer til januar næste år.

I går aftes tabte holdet til USA i finalen ved VM-kvalifikationsturneringen for nordamerikanske og caribiske hold i Mexico.

Med sejren er det derfor USA, der tager VM-billetten for næsen af Grønland.

De to hold mødtes også i den indledende runde, hvor USA vandt med otte mål. Derfor var der lagt op til revanche for de grønlandske spillere.

Det var en finale, hvor de to hold i første halvleg fulgtes ad på måltavlen, og amerikanerne gik kun til pause med en 1-måls føring.

I anden halvleg trak amerikanerne dog fra og endte med at vinde kampen 33-26.