Foto: KNR

Grønland skal høres først

I et brev til alle danske ministerier påpeger statsministeren, at love, der vedrører Grønland, først må blive behandlet i Folketinget, når Selvstyret er blevet hørt i sagen. Det står nemlig i Selvstyreloven.

Det sker, efter en lovændring om videoafhøring af børn er blevet behandlet lige lovligt hurtigt, mener Folketingets Grønlandsudvalg efter kritik fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Lovforslaget sætter aldersgrænsen for, hvornår politiet må videoafhører børn, til 15 år og blev sat i høring i foråret af den tidligere danske regering. Ønsket var, at loven skulle gælde for både Danmark, Færøerne og Grønland, og derfor skulle Inatsisartut komme med en udtalelse om forslaget.

Men punktet blev udsat to gange på efterårssamlingen i Inatsisartut og i stedet skubbet til forårssamlingen, der starter 8. april i år.

Det kolliderede med ønsket fra Justitsministeriet, der ønsker, at loven skal træde i kraft allerede 1. april i år. Folketinget nåede i stedet at 1. behandle lovforslaget i november. Justitsministeriet påpeger, at Inatsisartut tidligere enstemmigt at støttet, at aldersgrænsen for videoafhøring skulle være på 15. år.

Men den går ikke, påpeger statsministeren i sit brev til ministerierne. 

Ifølge Selvstyreloven skal Inatsisartut nemlig enten have behandlet sagen inden Folketinget eller - i hastende sager - behandle den sideløbende med Folketinget.

Justitsministeriet og Naalakkersuisut har nu aftalt, at lovforslaget bliver behandlet til foråret i Folketinget, når Inatsisartut har drøftet sagen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt