Grønland røg i svær pulje

Der er trukket lod til puljerne til fodboldturneringen ved Island Games. Se pulje fordelingen hos herrer og damer.
Skrevet af Noah Mølgaard
05. maj 2011 08:40

Fodboldherrerne har alle odds mod sig til sommerens Island Games på Isle of Wight, hvor de blandt andet er i pulje med vinderne af sidste Island Games fra Jersey og kun puljevindere kommer videre til semifinalen.

Det er ikke kun Jersey, der bliver en svær modstander for fodboldherrerne. De er også kommet i pulje med den spanske ø Menorca, som Grønland også var i pulje med to år siden. Dengang blev det til et nederlag på tennis-cifreret 6-0.

Og den tredje puljemodstander er Rhodos, som gav Island Games vinderne fra Jersey kamp til stregen ved sidste Island Games.

De grønlandske fodboldpiger er kommet i pulje med bronzevinderne fra sidste Island Games fra Isle of Man og med Gibraltar, der er en ukendt modstander i Island Games sammenhæng.

Her er puljefordelingen hos herrerne:
Pulje A:
Jersey
Menorca
Rhodos
Grønland

Pulje B:
Isle of Wight
Alderney
Gibraltar
Ynes Mon

Pulje C:
Guernsey
Gotland
Isle of Man
Falklandsøerne

Pulje D:
Åland
Saaremaa
Western Isles

Her er damernes puljefordeling:
Pulje A:
Åland
Jersey
Hitra
Isle of Wight

Pulje B:
Isle of Man
Gibraltar
Grønland

Pulje C:
Gotland
Saaremaa
Western Isles