Grønland på konprinseparrets vinterpalæ

Et kort over Grønland er en del af et stort maleri, som skal hænge i Kronprinseparrets nyrenoverede vinterbolig. Ti danske kunstnere har været med til at bringe personlige og udfordrende detaljer om kronprinseparret ind i Frederik VIII's (ottende) palæ fra 1700-tallet.
22. februar 2010 16:11

Maleriet med kortet over Grønland hænger i venteværelset før Kronprins Frederiks kontor, hvorfra han blandt andet skal holde sine nytårstaler, når han bliver konge. Kunstneren bag er Jesper Christiansen og foruden Grønland er der kort over Danmark og i den anden ende af billedet er der kort over Tasmanien og Australien.

- Det er her, besøgende skal vente, inden de bliver vist ind. Tanken er, at de kan bruge ventetiden til at opdage personlige detaljer om Frederik og Mary, forklarer dirketør i Realdania Hans Peter Svendler til Ritzau. Hans firma har givet 22 millioner kroner til kunsten i palæet.

Fra på lørdag bliver slottet åbnet, så alle kan få et overblik i Frederik og Marys kommende vinetrbolig. Istandsættelsen er løbet op i 220 millioner kroner og Kronprinseparret har selv været meget involveret i indretningen og i gennemsnit besøget palæet hver 14. dag de senste måneder under renovationen.