Grønland på Facebook, Twitter og Vimeo

Air Greenland, Destination Arctic Circle og Grønlands Turistråd er gået sammen i en i fælles kampagne på sociale medier på internettet, der skal give flere lyst til at rejse til Grønland.
16. juni 2011 07:44

Mange opfatter Grønland som en fjern og isoleret destination, der ikke tiltrækker mange turister - udover danskerne, der er største besøgsgruppe.

Men nu skal bl.a. seks videoer lagt ud på de sociale medier Facebook, Twitter og Vimeo ændre den opfattelse. Det skriver rejsemagasinet Take Off.

Indslagene skal blandt andet vise, at Grønland udover den traditionelle turisme også byder mange andre muligheder som f. eks. heli-skiing, hvor skiløbere flyves ud med helikoptere, eller snowboarding og ekstremt skiløb.

Optagelserne - der også kan ses på hjemmesiden: arcticcircle.gl/roughrealremote - er lavet i det nordlige Grønland.

Samtidig viser optagelserne også den grønlandske natur med bl.a. nordlyset,
ligesom der køres med hundeslæde, snescootere og fortælles om grønlændernes historie.

Der er  første gang, at Grønland tager sociale medier i brug for at tiltrække flere turister.