Grønland har gennemsnitligt julepotentiale

Arbejdsforholdene for Julemanden og dermed chancen for en rettidig jul her i landet ligger omkring gennemsnittet i forhold til de nordiske lande.
Foto © : Flickr Creative Commons
16. december 2016 07:14

Grønland ligger lige i midten af julepotentialeindekset, viser en undersøgelse fra det nordiske forskningscenter, Nordregio.

Forskningscenteret, Nordregio har vurderet regionerne i Grønland, Island, Færøerne, Finland og Skandinavien ud fra 6 forskellige forhold.

Antallet af børn under 15 år, antallet af skorstene, chancen for sne, vejrforholdene for kaneflyvning, antallet af logistikcentre, der skal minimere antallet af flyvninger tilbage til værkstedet og til sidst mængden af træ til produktion af legetøj.

Og ifølge vurderingen fra Nordregio giver det altså Finland, nordnorge og Island de bedste forhold for Julemanden, Grønland ligger i midten, mens Danmark skraber bunden i julepotentialeindekset.

Grunden til at Grønland ikke scorer højere på indekset og forholdene for julemanden ikke er i top, kan skyldes, at der i undersøgelsen er regnet med at Julemanden bor i Rovaniemi i Finland og ikke i Thule, som ellers er julemandens korrekte bopæl.

Foto © : Nordregio // www.nordregio.se

Foto: Nordregio // www.nordregio.se (cartographer: Julien Grunfelder)