Grønland er nede på seks fødesteder
Det vakte stor debat i 2012, da fødestuen i Maniitsoq lukkede, men det gik ubemærket hen i medierne, da fødestuen i Uummannaq lukkede i starten af 2017. I dag er Ilulissat Grønlands nordligst beliggende fødested.
Flere af de barslende kvinder i Uummannaq, som KNR har talt med, er dybt frustrerede over ikke at kunne føde i hjembyen mere. Blandt andet har en gruppe kvinder oprettet en facebook-gruppe, hvor de har delt deres frustrationer.
Alarmerende høj spædbarnsdødelighed
Baggrunden for de mange lukninger af fødesteder i Grønland er en beslutning i Sundhedsvæsenet fra starten af 2000-tallet. På det tidspunkt var spædbørnsdødeligheden i Grønland 3-4 gange højere end i de øvrige nordiske lande, og derfor indførte man en ny visitationspolitik, som gik ud på, at alle gravide med risiko for komplikationer under fødslen skulle henvises til at føde i Nuuk.
Samtidig blev der indført krav om, at der på et fødested ud over jordemoder eller fødselsassistent skal være personale, der for eksempel kan udføre et kejsersnit, standse blødninger og genoplive et barn. Det betyder, at der, foruden jordemoderen eller fødselsassistenten, som minimum skal være en læge med erfaring i kejsersnit, en anæstesisygeplejerske og en bioanalytiker, der står for blodbanken.
De nye regler har haft stor effekt. Spædbarnsdødeligheden faldt fra et gennemsnit på 19,6 pr. 1.000 fødte børn i perioden 1996-2000 til 13,8 i 2014.
Lukninger sker af nød
Sundhedsledelsen forklarer, at der i en årrække har været en kirurg i Uummannaq, som kunne træde til, hvis der opstod komplikationer under en fødsel. Men efter at kirurgen er rejst, har det ifølge Sundhedsledelsen ikke være muligt at ansætte en tilsvarende, og derfor har konsekvensen været, at fødestuen måtte lukkes.
Gynækologisk overlæge fra Dronning Ingrids Hospital Ole Lind forstår godt frustrationerne, når en by mister sin fødestue, som det er sket i Uummannaq.
- Det er vigtigt at holde sig for øje, at dette er noget, som man gør af nød fra Sundhedsvæsenets side. De kompetencer, der kræves for at kunne varetage fødsler, er for omfangsrige til, at de kan løftes lokalt i mindre byer. Det ville være en katastrofe for den perinatale mortalitet (spædbørnsdødeligehden, red.), og ikke mindst mødre dødeligheden, hvis kravene for kvalificeret personale på et fødested blev reduceret. Jeg er helt enig i, at det er et stort problem for børnefamilierne i de mindre byer, hvor familiestrukturen ændres i uger, men jeg kan ikke se andre løsninger end de nu praktiserede, hvis kvaliteten i fødselsbetjeningen skal opretholdes, skriver han i et skriftligt svar.
Formanden for Jordemoderforeningen Rikke Louise Kuhn forstår godt beslutningen om at samle risikofødslerne i Nuuk, hvor man har det bedste beredskab i tilfælde af, at noget går galt. Men som jordemoder har hun også oplevet, hvor stressede og kede af det de gravide mødre ofte er, når de senest tre uger før termin skal rejse alene af sted for at føde i en fremmed by, og ofte efterlade deres andre børn i hjembyen.
- Jeg har oplevet, at de er rigtig kede af det og også nogen gange bange for at efterlade de andre børn derhjemme – og jeg har også været udsat for, at vi har været nødt til at gå ind i samarbejde med kommunen og finde en hjælpeforanstaltning til børnene i hjembyen. Og det er rigtigt voldsomt – og det gør jo også, at kvinderne er stressede, når de kommer til Nuuk.
