Grønland er 9 kredsdommere rigere

En af dem er Myrna Lynge, der med sin uddannelse nu føler sig mere klædt på til arbejdet. Og så kan man på sigt få bugt med alle de sager, der står og venter på afgørelse, siger hun.

- Jeg tror ikke, man kan mærke det lige med det samme, men måske de steder hvor kredsdommeren har arbejdet på deltid. Der vil man måske kunne arbejde med flere sager, så sagsbunkerne bliver lidt mindre. Så det er rart, at der bliver uddannet lidt flere kredsdommere, siger Myrna Lynge.

Med uddannelsesbeviset i hånden kan Myrna Lynge nu dømme i alle slags sager inden for kriminalret, i civilsager og i familieretssager.

Under det 3-årige uddannelsesforløb har kredsdommerkandidaterne både fået juridiske og praktiske færdigheder, som de kan bruge i jobbet. Og hvor kredsdommerjobbet tidligere var et bierhverv, vil alle fremover være fuldtidsansatte.

- Uddannelsesforløbet har været hårdt, siger Myrna Lynge, der bakkes op af den nybagte kredsdommer Eleonora Storch fra Aasiaat:

- For mig har det været hårdt. Fordi det ikke er sådan lige til med alle de der love, men jeg har bestået, så det er dejligt, siger Eleonora Storch, der med base i Ilulissat varetager dommerhvervet for hele Nordgrønland, fra Kangaatsiaq i syd til Qaanaaq i nord.

Hun kan nu kalde sig selv kredsdommer og arbejde som fuldtidsansat. En livslang drøm, der går i opfyldelse, siger hun:

- Det er dejligt. For jeg har opnået det, jeg gerne vil opnå. Så jeg er meget lykkelig i dag, siger den nybagte kredsdommer Eleonora Storch fra Aasiaat.

Uddannelsen er indført som led i den retsreform, der trådte i kraft ved nytår.

Men før de kan kalde sig kredsdommere, skal de dog også indstilles af Dommerrådet og godkendes af Domstolsstyrelsen.