Grønland bør have sin egen osteproduktion

To unge kokke fra Grønland deltog i sidste uge ved den årlige slowfood-festival for små fødevareproducenter i Frankrig. De er kommet hjem med nye ideer til hvordan man bedre kan producere og udnytte grønlandske råvarer.
30. november 2011 10:12

Grønland har mange gode råvarer. Men nytænkning er nødvendig, mener en af deltagerne på inspirationsturen, køkkenchef Aage Lennert Olsen fra Kulturhuset Katuaq i Nuuk.

- Vi har i Grønland mange gode råvarer, som vi oftes bruger som rå, røget eller tørret. Det vil være godt, hvis det grønlandske folk lærer andre måde at tilberede maden på og producere flere produkter til resten af Grønland. Så vi kan sælge mere af vore egne produkter i Grønland og måske til udlandet, siger Aage Lennert Olsen.

Aage Lennert Olsen nævner blandt andet muligheden for at opstarte produktion af egne oste i Sydgrønland.

Selv fik køkkenchefen blandt andet inspiration til, hvordan han til næste års såkaldte food-festival i Narsaq kan tilbyde gæsterne rensdyr.

- I Frankrig så vi en røget hel ko, som de selv skar foran gæsterne i slowfood-festivalen. Folk spiste kødet kun med brød til. Det kan vi gøre med rensdyrtil næste års foodfestival i Narsaq, siger Aage Lennert Olsen.

Der deltog mellem 2- og 300 madproducenter fra hele Europa i slowfood-festivalen i Frankrig, og ikke færre end 20.000 mennesker overværede festivalen.

Med på turen var også freelance-kok i Ilulissat Inunnguaq Hegelund. Han fandt blandt andet inspiration til en fransk måde at tilberede den samme fisk på to forskellige måder - i samme forretning:

- De var helt friske råvarer, man kan købe i en forretning for ekselmpel en fisk enten som råt eller færdiglavet sammen kartofler og grøntsager, som er lige til at tage med hjem. Man kan selv vælge kød eller fisk, så kan man få den gjort klar og så tage den med hjem, siger Inunnguaq Hegelund.

Kokkene Inunnguaq Hegelund og Aage Lennert Olsen vil gentage deres inspirationsrejse næste år. Til den tid vil turen gå til verdens største slowfood-festival i Italien, hvor der vil være deltagere fra hele verden.

Begge kokke vil i den kommende måned i øvrigt holde foredrag i Ilulissat og Nuuk om deres oplevelser og ikke mindst hjemtagne idéer fra den franske madfestival.