Grønland åbner for international knoglemarvsdonation

Det er moderen til den 22-årige leukæmipatient Nini Tessing, der har bedt sine landsmænd om at lade sig optage i det internationale donorregister for knoglemarv. Nini Tessing blev kendt i den grønlandske offentlighed i sommer, da hun trods sin behandling formåede at tage sin studentereksamen. Men siden har hun fået tilbagefald med sygdommen, og eneste håb nu er en knoglemarvstransplantation fra en fremmed donor.

-Dagene går jo, og vi har intet hørt om en donor. Vi vil få det at vide straks, hvis de har fundet én. Men dagene går. Det er frygteligt. Men vi kan jo kun bevare håbet og lade være med at tænke dybere over de tunge tanker, der opstår, siger Sara Tessing, mor til Nini Tessing.

Men der er desværre kun et spinkelt håb for at finde en donor, der passer til Nini Tessings vævstype. For chancen for at match er størst for folk fra samme etniske minoritet, og dem er der ikke så mange af i databasen.

I Sundhedsvæsenet er man meget glade for, at grønlandske donorer får mulighed for at hjælpe livstruende syge patienter som Nini Tessing.

-Vi synes det er meget positivt, at folk henvender sig og gerne vil hjælpe den pågældende patient, og samtidig også lignende patienter i hele verden. For man skal være opmærksom på, at man ikke kan melde sig som donor til en enkelt patient. Man melder sig til et register, som bruges til patienter fra hele verden, siger administrerende overlæge på Dronnings Ingrids Hospital Folmer Lynggaard.

Sara Tessing er utrolig taknemmelig over de mennesker, der allerede har bedt om at blive mulige knoglemarvsdonorer.

-De skal vide, at de på et tidspunkt – om det er nu eller senere – kan redde et liv, og det er rigtig rigtig stort af dem, siger hun.

Det internationale knoglemarvsregister har vævstypeprøver fra 21 millioner mennesker. Omkring 1 promille af de mulige donorer i registret bliver udvalgt til at donere. I Grønland har omkring 1 patient årligt behov for en knoglemarvstransplantation, men de fleste tilfælde kan man imidlertid benytte sig af et familiemedlem som donor.

Sådan bliver man knoglemarvsdonor

Man kan kun være knoglemarvsdonor, hvis man samtidig er bloddonor. Det er fordi bloddonorers blod løbende bliver testet for sygdomme.

Hvis man er interesseret i at blive blod- og knoglemarvsdonor skal man henvende sig til blodbankerne i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq eller Aasiaat. Det er kun i disse byer, at det kan lade sig gøre.

Man vil derefter blive meldt ind i det internationale donorregister Bone Marrow Donors Worldwide, som leverer knoglemarv til patienter over hele verden. Hvis man som grønlandsk donor bliver udvalgt, vil man skulle rejse til Rigshospitalet for at afgive knoglemarv. Det sker normalt ved at marven suges ud fra hoftekammen. Det sker under fuld narkose og kræver en indlæggelse på 2 dage.

Det er en længere proces at blive optaget som knoglemarvsdonor, da man først skal godkendes som bloddonor, herefter skal man vævstypebestemmes med en blodprøve, som sendes til Danmark. Processen tager omkring to måneder.

Ifølge Sundhedsdepartementet har der tidligere været mulighed for at bede om at blive tilmeldt registret, men det er først nu, at processen er blevet sat i system og medarbejderne i blodbankerne er blevet informeret om processen.